Vordingborg Plus Logo
Serie
Touch

Lyst vinkelkøkken med smukt farvepræg

Montage

Køkkenet er ALT INKLUSIVE:

  • Gratis indretningsforslag af dit køkken
  • Fabrikssamlede elementer
  • Alle hårde hvidevarer
  • Bordplader
  • Sokkel
  • Greb
  • Vandhane
  • Vask
  • Fragt til din adresse og indbæring til det rum, du ønsker
Pris
34.195,-
Alt inklusive
Montering foretages af certificerede Vordingborg Køkkenet-montører og inkluderer ikke nedrivning samt øvrige håndværkerarbejder.

Detaljer

Vinkelkøkkenet er den perfekte løsning, når rummet skal udnyttes til både køkken og familiens foretrukne spiseplads. Det åbner lokalet op og giver plads til spisebord og stole, uden at gå på kompromis, med hverken opbevaring eller arbejdsglæden i køkkenet. I dette vinkelkøkken er der fokus på den lette og luftige indretning, med hvide køkkenlåger – men med et let farvepræg, idet der er valgt både den alpinhvide og aquafarvede variant af Touchlågen. Til at afslutte designet er laminatbordpladen valgt i en kontrastrig mørk Oxid decor. Detaljer som vask og greb er holdt i stål, mens armatur er i krom – alle komplimenterer bordpladen. Ovennævnte medfølger alt sammen til den viste pris.

Et køkken fyldt med hvidevarer

Som med langt de fleste køkkener, der er vist her på siden, så inkluderer dette køkken alle hvidevarer til den viste pris. Den rammeløse glaskramiske kogezone, med fire kogesektioner, er forbundet til indbygningsovnen, hvorfra den betjenes. Ovnen, i rustfrit stål og med fuldt glas på indersiden af lågen, er i energiklasse A. Når der kokkereres her, sørger Elica emhætten for at damp og mados hurtigt og let ledes ud af køkkenet. Efter madlavningen skal der selvfølgelig vaskes op. Dette kan overlades til den halvintegrerede opvaskemaskine, hvor der er plads til 13 servicesæt. Sidst men ikke mindst – intet køkken er fuldendt uden et køleskab. Til prisen medfølger her et 97 liter Altus integreret køleskab, med to glashylder, tre dørhylder og en grøntsagsbakke. Køleskabet er desuden med automatisk afrimning. I køleskabet forefindes også et 13 liters fryserum.

Prisen gælder den viste opstilling inkl. elementer, hvidevarer, bordplader og fragt. Prisen kan ikke kombineres med andre rabatter, tilbud eller finansiering. Vi tager forbehold for fejl i priser, specifikationer og sortiment.

Vinkelkøkken i et lille hjem

Et vinkelkøkken - også kaldet et L-formet køkken - er en smart måde at udnytte pladsen i køkkenet på og få mest køkken ud af det. At få mest mulig køkken ud af sin plads i hjemmet, er især vigtigt, hvis man bor i et lille hjem.

Når man bor i et lille hjem, er det nemlig vigtigt at gøre sit ypperste for at udnytte pladsen optimalt. Her er et vinkelkøkken i det lille hjem en oplagt måde at gøre netop dette på. Book et møde i din lokale Vordingborg Køkkenet butik og få en uforpligtende snak om dine køkkendrømme om et vinkelkøkken i hjemmet.

For at vi kan give dig de bedste forudsætninger for at skabe drømmekøkkenet, bør du medbringe enten en plantegning eller opmålinger fra dit køkkenareal. På den måde vil du kunne være sikker på, at det du og vores køkkendesigner finder ud af, er et køkken der passer perfekt ind i dit hjem.
 

Vinkelkøkken med ø

Ønsker du at kombinere det flotte og pladsoptimale vinkelkøkken med en innovativ køkkenø, kan dette naturligvis lade sig gøre her hos Vordingborg Køkkenet. Vi bestræber os altid imod at opfylde netop dine køkkendrømme, på absolut bedste vis.

Et vinkelkøkken med ø er et populært valg blandt mange, der ønsker at skabe et hyggeligt køkkenområde, samtidig med at det er en rummelig og funktionel køkkenløsning - og så ser det naturligvis også virkelig flot ud.

Den L-formede layout giver mange fordele, heriblandt en effektiv og intuitiv arbejdsplads, og muligheden for at opdele køkkenet i forskellige arbejdszoner. Øen i midten fungerer også som en ekstra arbejdsplads eller som et samlingspunkt i rummet, hvor man kan samles om madlavning, spisning eller socialt samvær. Alt i alt er et vinkelkøkken med ø en smart og stilfuld måde at organisere et moderne køkken på.
 

Andre vinkelkøkkener fra Vordingborg Køkkenet

Søger du inspiration til, hvordan netop dit vinkelkøkken skal se ud? Hos Vordingborg Køkkenet har vi en lang række forskellige køkkener, der matcher forskellige typer og stilarter. Vi har bl.a. vores lyse og moderne vinkelkøkken, som også ville pryde hvert et hjem.

Vi bestræber os altid imod at opfylde dine personlige køkkendrømme. Har du derfor specifikke ønsker om, hvordan netop dit køkken skal se ud, skal du blot tage en samtale med en af vores dygtige køkkendesignere. Sammen vil I kunne opfylde dine køkkendrømme.

Kan man få et udstillings vinkelkøkken?

Vi har løbende forskellige udstillingsmodeller til salg i forskellige dele af Danmark. Hvis du søger et udstillings vinkelkøkken til salg, bør du derfor løbende holde dig opdateret med vores udstillingsmodeller til salg.

På vores side over udstillingsmodeller vil du kunne få et komplet overblik over, hvilke udstillingsmodeller vi har til sag, samt hvor i landet du ville kunne finde modellen. Men hvis dine køkkendrømme kalder specifikt efter et vinkelkøkken, bør du ikke holde dig tilbage med at kontakte os for en uforpligtende snak om netop dine køkkendrømme.

Vi har samlet de hyppigst stillede spørgsmål nedenfor. Hvis du ikke får svar på dit spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på +45 55 37 21 22.

Hvordan får jeg et nyt køkken

Der er flere måder, du kan starte projekt ”nyt køkken”; ønsker du i ro og mag at søge inspiration, kan du på Vordingborg Køkkenets hjemmeside i fanebladet ”Køkkener” finde en bred palet af vores sortiment. Derefter kan du bestille et møde med en køkkenkonsulent i en butik nær dig.

Er du mere til at mærke og føle produkterne, er du velkommen til at besøge den nærmeste butik og få en uforpligtende snak med køkkenkonsulenterne, hvor du samtidig kan se vores køkkener, åbne skuffer, mærke materialet på bordpladen osv. Derefter kan du booke et møde med en af konsulenterne.

Læs mere om nyt køkken

I Vordingborg Køkkenet er det en af vores fornemmeste opgaver at guide og hjælpe med dig med pålanlægningen af dit nye køkken. Derfor kan du trygt overlade styringen af projektet til os med visheden om, at vi nok skal sørge for, at dine ønsker for et nyt køkken bliver opfyldt – lige fra planlægning, opstart og til færdigt køkken. 

Hvad betyder ALT INKLUSIVE?

Når du får et tilbud på et nyt køkken hos Vordingborg Køkkenet, får du en samlet pris på et komplet køkken. Så den pris, du ser på tilbuddet, er prisen for et helt køkken, hvor du får alt lige fra samlede skabe, bordplade, hvidevarer, armatur, sokler, levering og hvad du ellers har haft af ønsker til dit køkken. Det er vigtigt for os at give dig en troværdig pris, hvor du ikke skal påregne en masse ekstraudgifter.
Læs mere om komplet køkken her

Kan jeg få tegnet mit nye køkken gratis?

Ja. Sammen med en af vores køkkenkonsulenter aftaler du tidspunkt for et møde, hvor konsulenten kommer på besøg hjemme hos dig. Her gennemgår I sammen de ønsker, behov, krav og drømme, du har til dit nye køkken. Køkkenkonsulenten måler rummet til dit nye køkken op, tager tilbage til butikken, tegner et 3D forslag i farver baseret på dine ønsker, krav m.m., som I sammen har aftalt. Derefter kommer du ind i butikken, hvor du får præsenteret 3D tegningen af dit nye køkken. Alt sammen helt gratis og uforpligtende.

Hvad er leveringstiden for et nyt køkken?

Vordingborg Køkkenet har en leveringstid på 4-6 uger, fra du skriver under på købsaftalen til dit nye køkken bliver leveret på din adresse.

Kan jeg selv installere køkkenet?

Vores køkkenelementer bliver leveret som samlede elementer fra fabrikken. Det betyder, at du slipper for først at skulle samle skabene hver især. I stedet kan køkkenet samles med det samme. Vi har lavet en detaljeret samlevejledning, som følger med køkkenet. Deri finder du alle mulige gode tips og tricks til, hvordan du samler køkkenet.

Tilbyder I montage?

Ja, det gør vi. Vores certificerede montører er uddannet i at montere køkkener fra Vordingborg Køkkenet, og de hjælper gerne med at sætte dit nye køkken op.
Læs mere om opsætning af køkken.

Tilkøber du montage, sørger vores montører for, at alle elementer, dvs. skabe, bordplader, sokler osv., bliver monteret korrekt.

Har du andet, du ønsker, at montøren skal hjælpe med, er du velkommen til selv at kontakte ham ang. dette arbejde. Du vil selv skulle afregne med ham, og prisen for dette stykke arbejde vil ikke fremgå i tilbuddet på dit køkken. Eventuel reklamation over arbejde, der ikke indgår i tilbuddet, skal ligeledes afklares direkte med montøren.

Hvad koster montage?

På alle de køkkener, du finder her på siden, har vi udregnet prisen på montage. Du kan således se, hvad prisen for køkkenet vil være både med og uden montage. Prisen varierer bl.a. efter, hvor mange elementer køkkenet indeholder. Hvis du ønsker, at vores montører skal hjælpe med opsætningen af dit nye køkken, så snak med din køkkenkonsulent om det.

Kan jeg købe et nyt køkken uden hvidevarer?

Har du fx hvidevarer fra dit gamle køkken, som du ønsker at genbruge, eller ønsker du at købe dine hvidevarer andetsteds, så kan det som udgangspunkt godt lade sig gøre. Du skal blot oplyse modelnr. til køkkenkonsulenten. Afhængig af model osv. kan hvidevarerne have forskellige mål, og det er derfor vigtigt at finde skabsløsninger, der passer specifikt til dine hvidevarer. Vælger du at bibeholde dine hvidevarer, så sørger vi for at producere dine køkkenskabe, så de passer til hvidevarerne og omvendt.

Hvad koster et nyt køkken?

Prisen for et nyt køkken kan variere meget, alt efter hvilke ønsker og krav der sættes. Derfor kan det være svært, at sætte en præcis pris på, hvad det koster at købe nyt køkken. Et køkken kan måske have mange kvadratmeter, hvor der er brug for meget opbevaring, som skal monteres i et stort køkken alrum i en villa. Mens et andet køkken kan have helt andre behov, fx i en 2 værelses lejlighed, som har få kvadratmeter, hvor praktiske løsninger er et større fokus. Selv på de samme antal kvadratmeter, koster det vidt forskelligt, fx hvis der vælges skuffer frem for skabslåger. Derfor kan det være svært at komme med et cirka bud på, hvad et køkken koster.

Som en god start, er det en god ide at finde ud af, hvor mange penge du vil bruge på dit køkken. Når du har klarlagt budgettet, kan du kontakte vores nærmeste butik, aftale et møde, hvor en køkkenkonsulent kommer hjem til dig og måler op, og hvor I sammen snakker dit budget. Det giver det bedste resultat for dig, hvis du fra start har tænkt over budgettet, da du dermed får præsenteret et køkken, der passer specifikt til dig.

Hvor kan jeg se en prisliste?

Da vores sortiment består af mere end 200.000 varenumre, er kombinationsmulighederne næsten uendelige. Vi har derfor desværre ikke en prisliste, du kan få. 

Vi vil dog rigtig gerne hjælpe dig med at måle op, tegne, finde de kombinationsmuligheder, du ønsker, samt præsentere dit nye, flotte køkken.

Hvor finder jeg en oversigt over sortimentet?

I vores katalog kan du se en stor del af vores sortiment, og kataloget kan du downloade her på vores hjemmeside. Du er også meget velkommen til at se og føle materialerne på produkterne i en af vores butikker. Du kan finde oversigten over vores butikker på vores hjemmeside.

Hvordan bliver køkkenet leveret?

Du vil 7 dage inden levering modtage et adviseringsbrev, hvornår køkkenet bliver leveret.

Vores vognmand leverer dit køkken på din adresse, og han bærer køkkenet ind for dig – helt ind i det rum, du ønsker. Om det er på 4. sal eller andetsteds, så gør han det for dig.

Når køkkenet ankommer, vil det være pakket ind i plastik og pap for at beskytte køkkenet mest muligt på turen fra fabrik til dit hjem.