Hej og velkommen til. Jeg hedder Klara og jeg er en robot, der er klar til at besvare dine spørgsmål om Vordingborg Køkkenet.

Cookie Indstillinger

Du er her

Køkken inspiration

Find inspiration til dit køkken. Vi har samlet nogle ideer til dit køkken, som du kan lade dig inspirere af. Vi har helt sikkert en løsning, der passer til dine behov til dit nyt drømmekøkken. 

Når man skal have nyt køkken, er det vigtigt, at man får en god arbejdsplads. Køkkenet er et sted, hvor man bruger relativt meget tid, så det er derfor vigtigt, at arbejdspladsen er praktisk og nem at arbejde i.

Vi har her samlet lidt gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du tænker på indretningen i dit nye køkken. Her kan du få inspiration til køkken indretning. 

indretning nyt køkken tommelfingerregel vordingborg køkkenet

Køkken indretning inspiration

For at få den mest optimale indretning er her lidt tommelfingerregler, der er gode at kende, når du skal indrette dit køkken:

  • At køkkenbordet har en passende dybde og bredde, og at højden på bordpladen skal tilpasses til højden på husets kokke.
  • At køkkenredskaber og andet udstyr er placeret lettilgængelige.
  • At der er sikkert at færdes, også for børn, i forhold til kogeplads, ovn og andre køkkenredskaber.
  • At vælge et køkkenbord der opfylder dine behov, så den kan tåle den måde, du bruger køkkenet på og er let at rengøre.
  • At vægge ved kogeplads og over køkkenbord er holdt i materialer, der kan tåle fedt, vand og hyppig rengøring.
  • At de forskellige arbejdspladser (vask, køkkenbord, ovn og kogesektion) skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til hinanden.
  • At der skal være tilstrækkelig opbevaringsplads til køkkenudstyr og service.
     

De nok 3 vigtigste arbejdspladser i et køkken er ved vasken, køleskab og kogesektionen. Disse tre ”zoner” skal placeres i nærheden af hinanden for at få de mest optimale arbejdsforhold i køkkenet, se også Arbejdstrekanten længere nede på denne side.

 

Nyt køkken inspiration

I takt med tendenserne har køkkenets rolle forandet sig, til at være et leverum, hvor hele familien samles, store som små. Alle varetager nu en funktion i køkkenet. Det kan være alt fra lektielæsning til madlavning, eller blot brug for afslapning og hygge med familien. Det har for mange også skabt nye ideer til et nyt køkken, da det ikke blot er et praktisk rum mere. 
I takt med mange danskers stilrene og elegante stil i hjemmet, er mange køkkener i de lyse toner for at skabe større sammenhæng og åbenhed i hele hjemmet. Det kan for mange give inspiration til valg af maling i køkkenet for enten at bibeholde den stilrene lyse stil eller bryde det og male en væg en anden farve, 

Åbent køkken inspiration

Køkkenet er i mange huse i dag nemlig lavet i forbindelse med stuen, som et køkken alrum. Du kan søge mere inspiration ved, at finde billeder til dit køkken alrum, og dermed finde på ideer til dit nye køkken. Det skaber et mere åbent køkken, hvor der er større mulighed for at samles hele familien på et større areal. Her kan de små lege på gulvet, mens forældrene kan holde øje med dem fra køkkenet. Noget som mange prioriterer i deres bolig inspiration til køkkenet i dag. 

Hylder til lille køkken inspiration

Det kan være svært, at finde inspiration til det lille køkken, sådan så man kan udnytte alle de små kroge. En god idé er, at bruge hylder for, at skabe mere åbenhed og personlighed. Pladsen skal ofte prioriteres, så køkkenet ikke bliver et uoverskueligt projekt på den mere sparsomme plads. Smalle hylder i lyse farver kan derfor være en god løsning for, at skabe større rummelighed. Det skaber også en god opbevaringsløsning i det lille køkken, som er med til at bidrage til en hyggelig stemning.

Læs mere om indretning af det lille køkken

 

indretning af køkken ny vask  nyt køkken vordingborg køkkenet
Indretning af arbejdspladsen ved vasken

Der er ofte meget trafik ved køkkenvasken, og der kan nemt opstå "trafikprop", når der både skal vaskes hænder, skylles salat og skrælles kartofler på én gang. Derfor er det praktisk med god plads på begge sider af vasken.


Hvis du har en opvaskemaskine, bør den placeres tæt ved vask og affaldsspand. Hvis opvaskemaskinen placeres højst 60-90 cm fra vasken, så er det nemt at smide madrester ud og skylle servicet af, inden det placeres i opvaskemaskinen. Da opvaskemaskinen skal have adgang til vand og afløb, er det mest praktisk, at den placeres ved siden af vasken pga. disse installationer.

Under vasken bør der være plads til opvaskemiddel, sæbe, opvaskebørste, opvasketabs og evt. en opvaskebalje. Det er også en god idé at overveje, hvor du vil hænge karklude, viskestykke osv., så det hænger nær vasken.

 

Indretning af arbejdspladsen ved komfuret

Komfuret/kogesektionen er en anden travl arbejdsplads i køkkenet. Du kan vælge en samlet løsning i form af et komfur, hvor kogesektion og ovn sidder sammen eller en løsning, hvor ovn og kogesektion er skilt ad.

kogesektion komfur nyt køkken indretning vordingborg køkkenet

Kogesektionen kan indbygges i køkkenbordet, så der er plads til enten en ovn eller skab nedenunder. Et nyt køkken er en fantastisk mulighed for at få praktiske arbejdshøjder, fx kan ovn og evt. mikroovn indbygges i et højskab, så de kommer op i en god arbejdshøjde, hvor du ikke skal bukke dig for at betjene dem. Det er også en god idé at sørge for, at der er mulighed for at sætte varme ting fra sig både i nærheden af kogesektionen og ovnen.

Gryder, pander, paletknive, grydeskeer og lign. bør placeres i nærheden af kogeplader eller blus. I umiddelbar nærhed er det praktisk at placere en arbejdsplads, hvor du kan have de madvarer stående, som skal tilberedes. Det er også en fordel at have et skab eller en hylde til salt, peber, krydderier og olie i nærheden af kogepladen/blusset.

Når du skal indrette dit køkken, skal du tage højde for, at en emhætte er lovpligtig. Den er god at have over kogesektionen eller indbygget i bordplade eller loft, så du hurtigt får fjernet mados og damp fra køkkenet. Det er derfor vigtigt at have emhættens placering og udformning med i overvejelserne, når du skal placere kogesektionen i køkkenet. Eksempelvis hvis du ønsker en kogeø, skal du huske at tænke på, at emhætten skal hænge over kogesektionen.

nyt køkken indretning bordplads madlavning vordingborg køkkenet

bordplads bordplade indretning køkken vordingborg køkkenet
Indretning af arbejdspladser ved køkkenbordet/køleskab

Er I flere, der kokkerer samtidig, er der brug for god arbejdsplads. Og hvis der skal være plads til, at mindre børn kan hjælpe til, kræver det ekstra god plads ved køkkenbordet. Måske ville en siddeplads, fx en barløsning, være en fantastisk løsning, hvor børnene kan lave lektier, mens du laver mad.
I et stort køkken kan du indrette forskellige arbejdspladser til bestemte opgaver, for eksempel en arbejdsplads til at ælte dej, hvor mel og skåle er lige ved hånden, og en anden til fremstilling af marinader og dressinger, hvor olier, eddiker og krydderier m.m. står i nærheden. Det er ligeledes godt at placere køleskabet i nærheden af køkkenbordet, så der er mulighed for afsætning.
Tænk på funktionen og materialet, når du vælger bordplade, så den matcher de behov og ønsker, du har til bordpladen.

 

Arbejdstrekanten
Indretning i køkken, opbygning, vordingborg køkkenet

Arbejdstrekanten i et køkken er et udtryk, man bruger for det område i køkkenet, der bruges mest; området mellem køleskab, vask og kogesektion. De helt optimale forhold vil være, at disse tre hvidevarer er placeret i en trekant med en fornuftig afstand mellem de tre punkter – så har du de helt optimale arbejdsforhold i dit nye køkken.

Når du er klar til for alvor at starte dit køkkenprojekt, kan du enten booke et møde her på hjemmesiden eller kontakte vores nærmeste butik, hvor du kan tale med en af køkkenkonsulenterne og derigennem aftale tidspunkt for et møde.

Har du flere spørgsmål til projektet med dit nye køkken, har vi samlet en række spørgsmål med tilhørende svar, som kan hjælpe dig på vej. Læs med i vores køkkenleksikon.