Drømmer du om at skabe det perfekte køkken med plads til både funktionalitet og socialt samvær? En køkkenø kan være den ideelle løsning. Uanset om du renoverer eller designer et køkken fra bunden, er en køkkenø ikke blot et praktisk arbejdsområde, men også et naturligt samlingspunkt for familien. Det er ikke underligt, at kogeøen er blevet så populær at integrere i mange nye køkkener. Med den funktionelle kogeø kan du både få masser af skabs- og skuffeplads, samt rigtig god bordplads, som giver plads til både madlavning og lektielæsning. Der er mange måder at indrette den på, og vores køkkenkonsulenter er specialister i at designe dem i alskens afskygninger. Vi laver køkkenøen på mål, som passer til dit køkken. Samtidig sikrer vi os, at både den og det resterende køkken passer sammen i proportioner, og måden øen bliver placeret på i rummet.
En køkkenø giver dig mulighed for at integrere essentielle hvidevarer som opvaskemaskinen, kogeplader eller endda en indbygget vinkøler. Med de rette løsninger kan du udnytte pladsen optimalt og gøre din madlavning både nemmere og mere effektiv, og den kræver mindre plads, end du måske lige tror.
Når du vælger en køkkenø, er det vigtigt at tænke på både design og budgettet. Hos Vordingborg Køkkenet finder du en guide til, hvordan du vælger den rette køkkenø, der matcher dine behov og ønsker – og med vores køkkener sprænger du ikke økonomien.
Når du har valgt din drømmekøkkenø, kan du vælge at lade en af vores professionelle montører stå for montagen, så alt sidder præcist, som det skal. Med vores erfarne håndværkere er du garanteret et flot og holdbart resultat.
Hvad er en køkkenø?
En køkkenø er det samme som en kogeø, altså et fritstående køkkenarrangement, men med den essentielle forskel at kogeøen er indrettet med en kogezone eller komfur. En fritstående kogeø bidrager med åbenhed og fleksibilitet i dit hjem, netop fordi den kan indrettes, så den passer til dig og dine behov. Kogeø bliver oftest samlingspunktet i et hjem, fordi den optræder som køkkenets hjerte. Det er her, der bliver kokkereret og vasket op. Børnene kan sidde og lave lektier eller tegne, imens der måske bliver bagt kage eller lavet andre hyggelige snacks. Køkkenøen inviterer til samvær, og blandt andet derfor er den så populær.
Udover at invitere til samvær og give luft i køkkenet, er kogeøen eller køkkenøen også enormt praktisk. Man kan oftest indrette disse med mange skabe, så kan du bevæge dig frit rundt om elementerne, hvilket skaber gode arbejdsforhold. Kom ind i et af vores showrooms og oplev en køkkenø – her kan du se, hvordan man kan indrette den til forskellige typer køkkener.
Hvorfor er køkkenøen en god ide til dit køkken?
At overveje en køkkenø til dit køkken er en rigtig god idé af en række grunde. Lad os udforske nogle af de primære fordele, som den kan have:
Ved et større køkkenrum kan du udnytte den gulvplads, der er til køkkenøen, så du får endnu flere opbevaringsmuligheder i rummet, uden at du behøver at have et stort antal overskabe eller højskabe i køkkenet, der fylder op i højden. Det gør, at du i øjenhøjde vil få frigjort plads og rum, hvilket vil køkkenrummet til at syne større. Hvis du har planer om et køkkenalrum, kan spisebordet stå parallelt med kogeøen. Det gør, at du kan servere maden direkte fra kogepladen og over på spisebordet i et snuptag. Vejen fra kogezone til spisebord kortes betydeligt.
Med en kogeø slipper du også for at skulle vælge stænkplader eller rense stegefedt af væggen. Det er væsentlig nemmere at rengøre den, da det faktisk blot er at tørre køkkenbord og kogeplade af. Med de nyere downdraft kogezoner er kogeøen blevet en endnu bedre løsning, da du ikke længere skal bekymre dig om at have emhætten hængende midt i rummet og blokere for udsynet over køkkenøen.
Madlavningen ved en køkkenø bliver en mere social og hyggelig affære. Mens du fx står og varmer kakaoen i gryden, kan du have øjenkontakt og få en hyggesnak med familien eller eventuelle gæster, frem for at stå med ryggen til dem. Så uagtet hvad dit ærinde er ved kogezonen, så er du mere åben og tilgængelig for dem du ønsker at socialisere med, i køkkenet.
Med alle disse fordele er det nemt at se, hvorfor en kogeø er en god idé i et køkken. Den transformerer ikke kun måden, du bruger dit køkken på, men også den samlede atmosfære og oplevelse af dit hjem.

Find inspiration til din kogeø
At finde den perfekte køkkenø til dit køkken er en spændende proces, der åbner op for et væld af designmuligheder. Herunder er oplistet nogle ideer og inspiration til, hvordan du kan skabe din ideelle kogeø.
Tænk på funktioner
Vil du have en kogeplade og en vask på din køkkenø? Eller vil du hellere have køkkenøen som et ekstra forberedelses- og serveringsområde? Overvej, hvad din kogeø primært skal bruges til, og planlæg derefter dens design.
Tilføj siddepladser
Hvis pladsen tillader det, kan du tilføje barstole eller andre stole til din køkkenø. Dette giver et afslappet sted for familie og venner at samles, mens du tilbereder måltider.
Indbygget opbevaring
Udnyt pladsen under køkkenøen med skabe/skuffer. Dette giver dig ekstra opbevaringsplads og holder dit køkken organiseret og ryddeligt.
Belysning
Tænk på, hvordan du kan indarbejde belysning i designet af din køkkenø. Pænt placerede spotlights eller hængende lamper kan tilføje både funktionalitet og skønhed.
Husk, at din køkkenø skal afspejle dine personlige behov og stil. Derfor kan det være en god idé at udforske vores køkkenkatalog eller besøge vores butikker for at finde inspiration til dit drømmekøkken. Dit køkken skal ikke kun være praktisk, men også et sted, hvor du elsker at tilbringe tid.
Se vores udvalg i køkkener, før du køber dit nye køkken
Hos Vordingborg Køkkenet forstår vi udmærket godt, hvorfor rigtig mange mennesker drømmer om et nyt køkken med køkkenø. Køkkenøen giver dig fantastiske arbejdsforhold, fordi du får den store bordplade, vask og kogeplade på ét og samme sted. Det giver dig mulighed for at arbejde i zoner rundt om hele øen. Herudover er køkkenøen et oplagt samlingssted – her kan du stå og nyde et godt glas vin med vennerne imens maden simrer i gryderne. Du kan lave mad imens børnene sidder på den anden side og leger eller laver lektier – køkkenøen giver mange muligheder, alt efter hvordan den designes. Vordingborg Køkkenet designer altid ud fra dine behov og ønsker, således sikrer vi os, at din nye ø bliver helt perfekt til dig og dine behov.
Kogeø med komfur og køkkenvask
Køkkenøer kan konstrueres på mange forskellige måder. Skal den være med kogeplade, køkkenvask, eller måske begge dele? Eller vælger du måske at der skal være kogeplader? Køkkenøen bliver hele køkkenets hjerte, og det er her du både skyller dine grøntsager, tilbereder maden og vasker op. Den står ofte frit i rummet og derfor er der også mange designmæssige overvejelser, der skal gøres. Vores dygtige konsulenter er eksperter i at tænke smarte løsninger, og har altid et godt fif i ærmet når det kommer til at løse designmæssige udfordringer.
Hvilken emhætte til kogeøen?
Når du skal have en køkkenø med emhætte, behøver du ikke være bekymret for, om du skal have en stor klods hængende ned fra loftet, som tager al udsyn. Der er flere muligheder, du i stedet kan gøre brug af. Vælg eksempelvis en kogeplade med indbygget emhætte. Ved denne løsning slipper du for at have en emhætte i loftet. Du kan også vælge en emhætte, der hænger tæt op til loftet og derfor ikke ses ved første øjekast. Eller hvad med en emhætte der ligner en lampe til forveksling? Er du til den mere traditionelle løsning, har vi også et stort udvalg af emhætter, der hænger ned fra loftet, i forskellige farver og former. Det er helt op til dig at vælge hvilken æstetik, du ønsker.
Kan man få en kogeø med god opbevaringsplads?
En køkkenø med skuffer er faktisk en utrolig populær mulighed blandt mange husejere, og det er der en god grund til. Skufferne kan i høj grad øge dens funktionalitet og brugervenlighed, samtidig med at det maksimerer den anvendelige opbevaringsplads.
Med skufferne har du let adgang til redskaber, hvor du har mest brug for dem. Skuffer giver en organiseret og overskuelig opbevaringsløsning, hvor hver ting har sin plads, og du hurtigt kan finde, hvad du har brug for. Og glem ikke, skuffer er ikke kun til bestik og gryder. Med de rigtige indretninger kan de også rumme krydderier, bakker, tallerkener og meget mere.
Du kan også overveje forskellige typer af skuffer, fra de dybe af slagsen til pander og gryder, til de smallere med plads til bestik og redskaber. Nogle kan endda være udstyret med specialiserede indretninger for at sikre, at alt er på sin plads.
Til sidst giver skuffer dig mulighed for at tilpasse din kogeøs æstetik. Uanset om du vælger en minimalistisk, moderne stil med en mat front, eller en mere nostalgisk stil med rammelåger, kan du lave en gennemført stil, i dit køkkens design.
Få plads til familien rundt om en fritstående kogeø med siddepladser
En køkkenø med siddeplads kan være super praktisk i mange anledninger. Indret din ø med barstole, og sid her og nyd et dejligt måltid mad – du slipper for besværet med at dække bord, og skulle du have glemt noget, har du det lige ved hånden. At have siddeplads ved køkkenøen inviterer også både til lektielæsning og hjemmearbejde. Når du får designet den, kan du vælge at få stikkontakter integreret i bordpladen. På den måde sikrer du dig, at der er stikkontakter lige ved hånden, og her er der både plads til, at børnene kan oplade deres tablet, imens der bliver brugt både røremaskine og kaffemaskine. Stikkontakten skjules blot i bordpladen, når den ikke er i brug. Drømmer du om at have stikkontakt i køkkenøen, så nævn det for din køkkenkonsulent, og han/hun sørger for, at du får opfyldt drømmen.
Sørg for den rette belysning over den fritstående køkkenø
Når du skal vælge lamper over køkkenøen, er det vigtigt at tage stilling til, om du ønsker lamper, der hænger ned fra loftet, og som har en æstetisk og praktisk funktion i køkkenet, eller om du blot vil have spots eller anden belysning, som er mere usynlig i rummet. Det er altid anbefalelsesværdigt at tænke praktisk, når det kommer til lyskilden – dette kunne eksempelvis være spots. Det er vigtigt at have et godt lys, når man arbejder i køkkenet, og det giver dig, alt andet lige, bedre arbejdsforhold når du har det rette lys. Når ikke du arbejder i køkkenet kan det til gengæld være rart med noget hygge-belysning. Især hvis du har et køkkenalrum. Her kan du med fordel hænge en smuk lampe op i det ene hjørne af din køkkenø. Mulighederne er mange, og det er blot op til dig at vælge, hvilke lamper du finder perfekte til dit nye køkken.
Et drømmekøkken er et velorganiseret køkken til et rimeligt budget
Er din helt store køkkendrøm at få et køkken med kogeø? Kogeøen er en fantastisk måde at skabe fleksibilitet og åbenhed på i et køkken, og derfor optræder den også oftere i nyere køkkener. Det er dog ikke alle køkkener, der egner sig til en kogeø, da den kræver god plads. Hos Vordingborg Køkkenet er det et krav, at der er en afstand mellem kogeø og bordplade på minimum 90 cm. For at skabe de allerbedste arbejdsbetingelser anbefaler vi dog en afstand på 120 cm, således du har god plads til at bevæge dig rundt i dit køkken og åbne skuffer og skabe uden problemer. Når du skal vælge bordplade til kogeø, har du samme store udvalg som i almindelige bordplader. Bordpladen til kogeøen kommer bare i nogle andre mål. Kvalitet og udseende er præcis den samme. Hos Vordingborg Køkkenet er det desværre ikke muligt at få en kogeø på hjul, da vi ikke mener at dette kan laves forsvarligt, men kom ind og få et gratis og uforpligtende designforslag på dit nye køkken med eller uden kogeø.
Hvor stor skal en køkkenø være?
De fleste har en bredde på 90-120 cm og en længde på 150-300 cm, hvilket er den mest almindelige og optimale størrelse. Dette interval giver tilstrækkelig plads til kogezone, vask og arbejdsområde, samtidig med at det sikrer en æstetisk balance i køkkenets design.
Hvordan laver man køkkenøen?
Selvom det er muligt at bygge din egen, kan det være en udfordrende opgave. En mere praktisk løsning er at vælge en færdiglavet ø fra Vordingborg Køkkenet, når du investerer i et nyt køkken. Dette sikrer ikke kun høj kvalitet, men også en skræddersyet løsning, der passer perfekt til dine behov.
Hvor langt skal der være til køkkenøen?
For optimale arbejdsforhold i køkkenet anbefales det at have minimum 90 centimeter fri plads rundt om hele køkkenøen. For at skabe de allerbedste arbejdsbetingelser anbefaler vi dog en afstand på 120 cm. Dette sikrer ikke kun ubesværet bevægelse, men også en effektiv og praktisk køkkenoplevelse.
Kom forbi en af vores butikker for mere rådgivning og inspiration omkring et køkken med køkkenø, som automatisk frigiver mere arbejdsplads og som kan tilpasses indretningen i resten af køkkenet. Se vores store og indbydende sortiment og hør hvad du kan få til dit budget.