Sort køkkenvask
Den sorte køkkenvask er blevet et populært valg gennem de senere år – og ikke uden grund. Den passer nemlig perfekt ind i de stilrene nordiske køkkener. Derudover kan du nemt sammensætte den med et utal af forskellige elementer og materialer, da den sorte farve passer til alt, og blot den vil ændre karakter alt efter hvilke elementer og materialer, du sammensætter den med. Den sorte vask kan derfor godt sammen med mørke bordplader, hvor den her vil blende mere ind i bordpladen og ikke være så synlig. Mens den modsat kan bruges til at skabe kontrast til en lys bordplade.
De sorte vaske er ofte lavet i et materiale af knust granitgranulat og bindemiddel, hvilket gør den enormt slidstærk over for ridser osv. For at holde vasken pæn, selv efter flere års brug, anbefales det at du dagligt tørrer din sorte køkkenvask over med en fugtig klud. På den måde undgår du at kalken fra vandet aflejres i vasken.
Drømmer du om en sort køkkenvask, kan du tage et kig i vores showrooms, hvor du vil finde et udpluk af vores sortiment. Finder du ikke det du ønsker, hjælper vores konsulenter gerne med at præsentere resten af vores store sortiment, i sorte køkkenvaske, for dig.
Hvid køkkenvask
En hvid køkkenvask forbindes, af mange, ofte med den store porcelæns, - eller keramikvask man har set i bl.a. landkøkkener gennem tiden. Det er et klassisk valg, som passer godt ind i de romantiske køkkener, men det behøver faktisk ikke at begrænse sig til lige den type køkkener. Hvide køkkenvaske behøver hverken at være større end andre vaske, og så passer den absolut ind i rigtigt mange typer køkkener. Forestil dig en lækker hvid bordplade med en hvid vask – de to ting blender nærmest sammen til én enhed, hvor de rene linjer ikke brydes eller forstyrres. Det er netop det, den moderne hvide vask kan – den bevarer det rene og lette udtryk i dit køkken. Tilføj en flot lampe over køkkenvask, som skaber hygge og gode arbejdsbetingelser – dette sætter prikken over i’et i dit nye køkken.
Messing køkkenvask
En køkkenvask i messing kan få ethvert køkken til at se eksklusivt ud, og det er derfor heller ikke uden grund, at netop denne type vask er super trendy for tiden. En køkkenvask i messing er dog både dyr, og udseendet på vasken vil ændre sig med tiden, da det er et naturligt materiale, som arbejder - det vil sige, at den patineres, og derfor ikke vil være skinnende og gylden i al dens levetid. Hos Vordingborg Køkkenet kan vi opfylde din drøm om en vask i messinglook til dit nye køkken. Vores vask er blot lavet af farvet stål i stedet for messing. Én af fordelene ved det farvede stål er, at det har en meget slidstærk overflade, der er lavet til hverdagsbrug. En anden fordel er, at den ikke ændrer farve over tid – din vask vil altså ikke blive mørkere med tiden, men vil forblive gylden i farven.