Køkken

Tanke for omverdenen

PEFC certificering
For os er klimaet vigtigt, og vi investerer gerne mange penge i at blive endnu mere klimavenlige. Som et bevis herpå modtog Vordingborg Køkkenet  i 2007 Storstrøms Amts grønne miljøflag. Ligesom vi i 2010 som den første danske køkkenvirksomhed modtog en PEFC certificering, hvilket er et bevis for, at det træ vi benytter i vores køkkenproduktion er bæredygtig.

FSC Licens
Senest har Vordingborg Køkkenet i marts 2011 også modtaget FSC-logolicens, som er din sikkerhed for det miljørigtige valg. Det vil sige, at hovedparten af de massivtræsbordplader du kan købe hos os er produceret under hensyntagen til dyre-og planteliv, samt arbejdernes og de lokales vilkår.

Dansk Indeklima mærket
Alle vores låger i Vordingborg PLUS er naturligvis Dansk Indeklimamærket(DIM). Dette som beviset på, at du som køkkenkunde er sikret et produkt, der ikke frigiver kræftfremkaldende stoffer som fx formaldehyd. Ligesom DIM er din sikkerhed for et produkt, som ikke generer luftindtrykket i dit hjem.

Elretur
Som importør af hvidevarer har Vordingborg Køkkenet et ansvar for indsamling og miljøforsvarlig oparbejdning af elskrot. Det betyder, at vi er med til at fremme produktionen af miljøvenlige produkter, og at gamle produkter så vidt muligt bliver genbrugt. www.elretur.dk

AAA er lig med kreditværdighed
Vordingborg Køkkenet har det mest anerkendte bevis på, at vi er en solid virksomhed. Vi er AAA-godkendte, og det betyder, at vi har helt styr på økonomien. Desuden kan du altid holde øje med vores kreditværdighed ved at klikke på logoet nedenfor. AAA logoet opdateres hele tiden og du får derfor altid den dagsaktuelle rating.

Køkken Anke Foreningen
Vordingborg Køkkenet er medlem af Køkken Anke Foreningen. Det betyder blandt andet, at kunden kan føle sig sikker på, at vi leverer et ordentligt produkt.

Udviklingen stopper naturligvis ikke her, Vordingborg Køkkenets engagement i vores omverden vil fremadrettet fortsætte med uformindsket styrke.