Hej Jonas Madsen, Vordingborg Køkkenet, Valby

Sælger Jonas var den første person jeg stiftede bekendtskab med. En utrolig behagelig sælger, som forstod at lytte til ens ønsker og drømme. Hele forløbet igennem har han ydet en fantastisk service. Ligeledes en behagelig oplevelse, da jeg besøgte jeres butik på Gl. Køge Landevej.

De 2 fragtmænd var  imponerende. Aldrig har jeg oplevet fragtmænd, som var så betænksomme overfor gulve, møbler og billeder, som kunne være i vejen, da alle køkken elementerne skulle placeres et sted tæt på køkkenet. Igen en super god oplevelse og service.

Mit næste møde blev med Mark, som skulle sætte køkkenet op. Også her stødte jeg på rigtig god service, og et super godt informations niveau.

Skal jeg komme med et punkt, som kunne ha` været rart for mig, som førstegangs køber af et køkken (og som ikke formåede at forudse problemet), så ville det være ekstra godt, hvis jeres fantastiske 3d program, som I kan vise kunderne, også kunne havde taget forbehold for ønsket om at beholde fliserne på væggen, som desværre endte med ikke at matche skabene, og efterlod godt 2-3 cm kant fra flis til oven skabene. Og det samme gjorde sig desværre gældende med mit gulv, da skabene ikke var ligeså dybe, som de gamle skabe var, ja så endte jeg også her med et gulv, der sluttede før soklen. Lidt træls, da det jo ligesom er sidste finish.

Når de sidste linjer er sagt (skrevet), så er jeg super glad for mit nye køkken. Det lever fuldt ud op til det køkken, som jeg så i udstillingen i jeres butik. Og med hensyn til sidste finish, så finder jeg nok på en løsning. Mark gav mig i hvert fald nogle ideer.