Hej Jess Straarup, Vordingborg Køkkenet, Kastrup

Jeg fik mit nye køkken leveret og opsat af Jer i sidste uge. Jeg er så glad for det. Jeres håndtering har været meget tilfredsstillende hele vejen igennem. Rigtig god service, hele tiden velinformeret via både mail og sms om forløbet. Alle aftaler er blevet overholdt til punkt og prikke og jeg har kun mødt meget kompetente og servicemindede medarbejdere og leverandører. 

Lige fra jeg trådte ind i forretningen på Kirstinehøj og blev modtaget af Jess Straarup, hans opmålingsbesøg hos mig med virkelig god vejledning, han var meget lydhør for mine ideer og kom med rigtig gode forslag til indretningen ud fra mine ønsker.

Levering af elementerne på aftalt dato af friske og smilende unge mænd. Og monteringen af Kristian Jensen og hans håndværkerteam har været en fornøjelse. Flot arbejde, meget serviceminded håndværker.

Alt i alt har det været en stor fornøjelse at vælge Vordingborg Køkkenet som leverandør til mit nye køkken. Jeg vil til enhver tid anbefale jer. Jeg lægger også dette ud på linket til trustpilot.