Hej Carsten Holmenlund, Vordingborg Køkkenet Hjørring

Vi ville have nyt køkken, og havde set et i Vordingborg Køkkenets udstilling, som vi syntes godt om. Vi tog tegninger med til Vordingborg Køkkenet, Hjørring, og kom til at snakke med Carsten. Hans store erfaring viste os, at det vi havde i tankerne, ikke var så godt i virkeligheden, og kom derfor med en langt bedre løsning.

Det er vi meget glad for i dag. Det hele blev leveret til aftalt tid, og alt var med. Under opsætningen var der noget vi ikke kunne forstå, da jeg ringede til Carsten, tilbød han at komme forbi samme aften, da han ikke bor så langt væk. Han kom forbi og fik os på rette spor igen. Det var super service. Monteringen gik fint, og tømreren var også meget tilfreds med kvaliteten, og syntes godt om mange af detaljerne.

Det viste sig, at der var en fejl på en bagkantliste, og den var der så desværre ikke flere på lager i den farve, men Carsten sagde de ville lave en hurtigst muligt, Vi kunne sagtens bruge vores nye køkken uden, og efter et par uger kom den. Vi kan kun sige godt om Vordingborg Køkkenet, og har I Carsten fået en super god service.