Hej Michael Kasse, Vordingborg Køkkenet, Hjørring

Vi købte ældre hus som skulle gennemrenoveres i foråret 2015. Vi skulle derfor have nyt køkken og det valgte vi, at Michael fra Vordingborg Køkkenet i Hjørring skulle hjælpe os med.

Det har vi aldrig fortrudt, da han hele vejen har været meget lyttende samt fuld af ideer og fik designet vores drømmekøkken uden at det væltede vores budget. Michael er meget professionel og var med på hvordan vores stil var, når vi prøvede at forklare ham hvad vi kunne lide (og vi havde MANGE krav).

Undervejs havde vi ændringer og det var intet problem for Michael og vi blev altid mødt positivt, selvom han skulle ændre på design osv. 
Michael har været ude og måle op i vores hus og da vores køkken blev sat i, stod det snore lige. Vi er meget begejstrede og tilfredse, både med vores nye køkken samt den hjælp vi fik og vi vil varmt anbefale at bruge Michael til at designe ens drømmekøkken.

Så mange tak Michael, for den gode behandling og din meget behagelige samt venlige måde at være på :)