Hej Jens Øllgaard, Vordingborg Køkkenet, København Erhverv

Vores første kontakt var med søde og tålmodige Andreas K. i Lyngby afdelingen. Da han fandt ud af, at vi bor i lejebolig, henviste han os til erhvervsafdelingen. Her blev Jens Øllgaard vores kontakt. Han kom og så vores gamle og slidte køkken, tog billeder og talte muligheder igennem med os. Derefter var vi ude i Glostrup afd. og sammen med Jens, gennemgik vi mine ønsker og de muligheder, der var. Jens var meget tålmodig i sin sparring og gav os gode ideer til hvad, der ville fungere og hvad der ikke ville være godt. Håndværkerne kom til tiden, var meget omgængelige og ryddede op efter sig hver dag. Boligselskabet var ind over med nogle ændringer i el-installationer, flyttede en væg og ændrede rørføringerne, så det tog tid med rædselfulde færdigretter, men nu er vi i mål med det fineste og smukkeste køkken og jeg har fået et flot rum til min hobby, mad!