Hej Mikkel Folkmann Lenstjerne, Vordingborg Køkkenet, Kongens Lyngby

Vi har for nyligt fået installeret et Vordingborgkøkken i en københavner lejlighed. Alle køkkenbutikkerne havde meget travlt op til jul, og Vordingborg var en af de få leverandører, der kunne levere før jul, som var vores præference. Køkkenet blev leveret til tiden, men desværre fik vi ikke en af Vordingborgs normale installatører, da de alle havde travlt. Ham vi fik var flink, men ikke grundig, og efter to en halv dag forlod han os uden at blive helt færdig, og to af bordpladerne var skåret skævt. Vi klagede til vores kontaktperson i Vordingborgkøkken Lyngby, Mikkel, som kom ud samme dag. Han var enig i vores vurdering, og satte med det samme en ordre på nye bordplader i gang. Disse er nu blevet installeret og vores køkken er bare så flot og lækkert, og trods en lille forsinkelse er vi meget tilfredse.