Hej Andreas Nygaard, Vordingborg Køkkenet, Vejle
Vi blev velmodtaget i butikken i Vejle og vores sælger Andreas var lydhør over for vores ønsker og behov til vores nye køkken. Med grundig opmåling af køkkenets størrelse og god dialog i butikken om mulige løsninger af køkkenets potentiale fandt vi frem til et køkkenet vi kunne tænke os. Det så rigtigt godt ud på papiret tegnet virtuelt og fra forskellige vinkler med de mål vi havde at gør godt med. Prisen inklusiv hvidevarer var fair og vi købte vores Vordingborg køkken uden montereing. Som aftalt kom varene nogle uger senere og vognmanden var forsigtig og omhyggelig med at stille elementerne, som trods alt fyldte det meste af stuen, og svarede på de faglig spørgsmål vi havde til de forskellige elementer samt tjekkede vareliste og krydsede af undervejs så vi vi sikre på, at få det hele med. Efterfølgende foretog vi selv monteringsarbejde som var lidt kringlede ind i mellem og kun en vare var fejlleveret. Vi fik en skabslåge med huller til håndtag. Vores låger er alle uden håndtag så vi ringede til Vordingborg og fik bestilt en ny, som så kom nogle uger senere. Vi er næsten færdige med køkkenet og vi er fuld ud tilfreds og glade for vores funktionelle, flotte design, berøringsvenlige og nem at renholde køkken. Kan varmt anbefales.