Dejligt køkken med alle funktionaliteter.
I design- og udvælgelsesfasen havde jeg valget mellem for mig tre lige gode køkkener. Når det blev Vordingborg Køkkenet skyldtes det, at de var de eneste som kunne håndtere en deponeringskonto, eller tilbageholdt beløb på mere end 5.000 kr. For at have hånd i hanke med leverandøren vil jeg altid, hvis der skal betales forud, anbefale at der laves en deponeringskonto i dette tilfælde var det på 50% af salgsprisen.
Der var lidt småtteri undervejs, men alt blev løst tilfredsstillende. Jeg fik ikke brug for at tilbageholde noget af deponeringskontoen, men det gav ro i maven. Køkkenet blev købt i juni, og opsat i juli, den sene anmeldelse skyldes at jeg synes det skulle prøves af inden anmeldelse. Det eneste er at jeg har nogle lidt skæve låger i mit højskab, som de har tilbudt at rette op på, men da det drejer sig om kun godt en millimeter har jeg endnu ikke taget stilling til om jeg vil bruge tid på det. Jeg synes at køkkenet var lidt dyrt, men sådan er det når man vil have alle funktionaliteter med.