Hej Thomas, Vordingborg Køkkenet, Roskilde

Vi var på jagt efter nyt køkken og vi stak hovedet ind i deres Roskilde afdeling efter også at ha kigget hos andre firmaer. Thomas tog imod os, vi fandt et køkken vi kunne lide og relativt hurtig stod det klart for os at vi skulle have køkken fra Vordingborg af da vi her blev mødt af en engageret sælger der lyttede til vores ønsker. Al rådgivning og salg foregik gennem Thomas i Roskilde. Fra vi trådte ind af døren til køkkenet nu står færdig, der har der været super service fra Thomas' side af og han har holdt kontakten og hele tiden fulgt op fra dag 1 af så vi har fulgt os trygge i hele forløbet. Der er ikke tvivl om, at når vi skal have lavet bryggers, så går turen forbi Thomas hos Vordingborg Køkkenet i Roskilde for at se om de ikke også skal have lov til at have den ordre. Der er dog ting man skal være opmærksomme på i forhold til Vordingborg Køkkenet og deres koncept. Når det leveres så leveres det i færdige moduler, så det er vigtigt at opmåling er 100 % korrekt da man ikke lige kan rykke noget et par cm! (Thomas havde målt korrekt op, men vi havde været nødt til at opsætte en ekstra gipsvæg grundet nogle nye elektriske installationer) Så da rummet var blevet 2 cm smallere kunne køkkenet ikke være der hvilket udelukkende er vores egen fejl. Det gav store udfordringer men det blev løst af montøren men krævede en del ekstra timer. Der har været små skønhedsfejl undervejs: Lidt forvirring omkring monteringsdato, en stænkplade der var aftalt var ikke med og en mindre reklamation på det indbyggede køleskab trak ud. Montøren informerede om at han havde lagt en reklamation ind hos Vordingborg, men et sted i forløbet svipsede der noget i kommunikationen, så måtte selv rykke for udskiftning af beslaget, men det er som sagt mindre skønhedsfejl i det samlede indtryk, og vi kan varmt anbefale at slå et smut forbi Vordingborg Køkkenet i Roskilde. Spørg efter Thomas.