Til Steffen Jøker, Vordingborg Køkkenet, Valby

Jeg havde fornøjelsen af at have Steffen Jøker som sælger. Han har gennem hele forløbet været meget hjælpsom og imødekommende. Han fandt en god pris til mig på mit køkken (jeres 50 års jubilæumstilbud på 50%), ligesom han har gjort alt for, at jeg skulle føle mig tryg ved at placere en så stor ordre hos netop Vordingborg Køkkenet.

Leverandørerne har jeg ikke så meget at sige til - det er, hvad det er.

Men de to mænd,  der kom med køkkenet og bar det op i lejligheden: De må være født med fløjs- og silkehandsker! De bar det så forsigtigt. Ikke så meget som en enkelt gang hørte jeg dem støde på gelænder eller andet. Stor ros til de gutter!!!

Jeg havde fornøjelsen af en montør, der hedder Claus, som med stor professionalisme satte mit køkken op. Ja, katten var løbet med målet et par steder, men han passede alting fint til, så det alligevel kom til at passe i sidste ende. Ligesom han med stor tålmodighed bar over med min nysgerrighed, når jeg så på, mens han arbejdede.

Der har været lidt svipsere og misforståelser her i slutningen af forløbet, men ikke noget jeg regner for at være alvorligt:

Jeg havde ikke selv være opmærksom på at få emhætte-aftrækssættet med - det er nu efterbestilt.

Det ene af mine vitrineskabe har en fabrikationsfejl - et nyt er bestilt og leveres og opsættes om tre uger.

Enden af en bordplade og nogle mellemrum, der skal skjules, samt nogle fodpaneler, der skal sættes fast - det bliver alt sammen rettet om tre uger. På det tidspunkt får jeg også den metal "dims", der skal dække over det ubrugte hul i min vask (til blandingsbatteri).

Overordnet er jeg yderst tilfreds med min handel med Vordingborg Køkkenet. Det behøver ikke blive sidste gang, jeg undersøger markedet dér først, inden jeg undersøger noget andet.