Smid tøjet 2018

Pressemeddelelse

5. april 2018

 

Vordingborg Køkkenet smider tøjet og giver en goodiebag

Røde Kors afholder fra d. 9.‐22. april Danmarks største tøjindsamling, Smid Tøjet, og i år deltager Vordingborg Køkkenet.  

Indsamlingen handler om at donere tøj til de mennesker, der har brug for lidt ekstra hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen. Det kan både være i lokalområdet eller i resten af verden.   Vordingborg Køkkenet inviterer til Smid Tøjet‐event i butikken, Algade 3 i Vordingborg lørdag d. 14. april 2018 kl. 10 til kl. 14. Her vil der være mulighed for at aflevere sit tøj og dermed bidrage til en god sag. I samarbejde med Vordingborg Køkkenets samarbejdspartnere og andre lokale virksomheder bliver der lavet en goodiebag med godter, som de første 200 husstande vil få udleveret. Tirsdag d. 17. april vil Go’morgen Danmark komme på besøg ved Gåsetårnet i Vordingborg. Her vil Vordingborg Køkkenet overbringe alt det tøj, der er blevet samlet ind både internt i virksomheden samt i lokalområdet omkring Vordingborg.

Kontaktinformation: Salgs‐ og marketingchef Mads Skjoldby, Vordingborg Køkkenet, tlf. 40 63 01 61, msk@vordingborg.com

Vordingborg butik Vordingborg køkkenet

Vordingborg Køkkenet hvids grebsfrit køkken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billedtekst: Vordingborg Køkkenet inviterer til Smid Tøjet‐event lørdag d. 14.april kl. 10 til kl. 14. Kom forbi med et bidrag og få en goodiebag i butikken på Algade 3 i Vordingborg.