Drømmer du om et køkken, hvor æstetik og hverdag går op i en højere enhed? Med Easytouch får du en køkkenlinje, der forener det rolige, matte udtryk med en overflade, der er skabt til at blive brugt. Her er der tænkt over detaljerne – både når det gælder design, funktion og vedligeholdelse.
Easytouch er udviklet til dig, der ønsker et stilrent køkken med en blød, ultra-mat finish, men uden de udfordringer, der normalt følger med matte overflader. Resultatet er et køkken, der ikke bare ser indbydende ud – men også gør hverdagen lettere.
Lad dig inspirere til dit nye køkken blandt de mange flotte køkkener og lækre detaljer. Når du er klar til dit nye køkken, er vores dygtige køkkenkonsulenter parate til at hjælpe dig med at tegne dit drømmekøkken. Se nærmeste butik her.
Ultra-mat overflade med praktiske egenskaber
Det første, man bemærker ved Easytouch, er den dybe, matte overflade. Den giver køkkenet et roligt og eksklusivt udtryk, som normalt forbindes med lakerede fronter. Forskellen er, at Easytouch er opbygget af hårdfør MDF med en avanceret laklaminat – en løsning, der kombinerer det visuelle udtryk fra lak med en markant højere slidstyrke.
Den innovative anti-fingerprint coating betyder, at fedtfingre og mærker ikke sætter sig på samme måde som på traditionelle matte fronter. Det gør køkkenet mere modstandsdygtigt i daglig brug – og markant nemmere at holde rent.
Skabt til en travl hverdag
Et køkken er et af hjemmets mest brugte rum – og derfor skal det kunne holde til lidt af hvert. Easytouch-frontens stærkt krydsbundne overflade gør den ekstra modstandsdygtig over for ridser, slid og daglig brug.
De gennemarbejdede kanter med PP-kant hele vejen rundt sikrer, at lågerne ikke bare ser flotte ud, men også holder formen og finishen i mange år. Det er en løsning, der er udviklet med fokus på både funktion og lang levetid.
Easytouch – farver inspireret af naturens ro
Easytouch fås i en nøje udvalgt palette af farver, der trækker på jordnære og dæmpede nuancer. Det giver dig mulighed for at skabe et køkken, der føles varmt, harmonisk og indbydende – uanset om du er til lyse toner eller mørkere kontraster.
De let “brændte” og afdæmpede nuancer spiller perfekt sammen med nutidens køkkentrends, hvor naturlighed og balance er i fokus. Farverne kan både stå alene eller kombineres for at skabe et mere personligt udtryk.
Et køkken der skaber harmoni i hverdagen
Med Easytouch får du ikke bare et flot køkken – du får en løsning, der er designet til at gøre din hverdag mere enkel. Mindre tid på rengøring, færre synlige mærker og en overflade, der holder sig pæn længere er med til at skabe sindsro og give tid til det du hellere har lyst til.
Det er køkkenet til dig, der gerne vil have et stilrent udtryk uden at gå på kompromis med funktionalitet. Et køkken, hvor du kan fokusere på det, der betyder noget – madlavning, samvær og gode øjeblikke.
Elegante løsninger i køkkenet
En sort Easytouch-låge giver et elegant og moderne udtryk i dit nye køkken – især kombineret med en låge med træstruktur. Her mødes kontraster og skaber et nymoderne look, med den supermatte og enkle overflade der komplimenteres af de naturtro strukturer og farvenuancer.
Det lyse køkken
Et hvidt køkken giver et lyst og indbydende køkken, hvor der er rig mulighed for at sætte dit personlige præg samt implementere farver i rummet – eller som her holde det hvidt i hvidt, kun afbrudt af den organiske laminatbordplade i marmorlook.
Når du bestiller møde
Sammen med en af vores køkkenkonsulenter aftaler du tidspunkt for et møde, hvor konsulenten kommer på besøg hjemme hos dig. Her gennemgår I sammen de ønsker, behov, krav og drømme, du har til dit nye køkken. Køkkenkonsulenten begynder med at måle rummet til dit nye køkken op. Derefter tager han tilbage til butikken, tegner et 3D-forslag i farver baseret på dine ønsker, krav m.m., som I sammen har aftalt. Derefter får du præsenteret 3D-tegningen af dit nye køkken.