Det er nødvendigvis ikke nemt at vælge køkkenleverandør. Find først og fremmest ud af, om du har tillid til køkkenkonsulenten.
Hold øje med, om køkkenkonsulenten:
- Stiller gode spørgsmål til jeres køkkendrøm.
- Lytter til jeres svar og reagerer på dem.
- Præsenterer jer for produkter og indretninger, som er i nærheden af jeres drøm.
Vær også opmærksom på:
- Om butikken er en del af en franchisekæde, hvor den enkelte butik i princippet kan gå nedenom og hjem, og du dermed kan miste din indbetaling, uden nogensinde at få dit køkken.
- Om butikken er en del af en landsdækkende kapitalkæde med solid egenkapital og stabile ejerforhold.
- Garantiforhold, og om du opfatter butikkens medarbejdere som mennesker, "der opfører sig ordentligt og anstændigt".
- Om du får dit nye køkken leveret på fortovet, om der er en eller to fragtmænd, og om de bærer dit køkken helt ind/op i din bolig.
- Om træprodukterne er fremstillet af PEFC-godkendt træ.
- Om virksomheden er kreditgodkendt, fx med AAA-mærkning.