Hej Michael Kasse, Vordingborg Køkkenet, Hjørring

Først og fremmest vil jeg igen takke dig, for en super fin service og betjening if. med Fritidscentret Højvang i Svenstrup, indretning af vores nye cafe.

Det er nu anden gang vi i institutionen benytter os af netop dig og Vordingborg Køkkenet. Tillid, faglig dygtighed og en udpræget ordentlighed, er karaktertræk vi værdsætter.

Fra start til slut, var du tæt på den opgave der lidt utraditionelt bestod i at sammensætte og designe elementerne, på en måde så det funktionelle blev forenet med et frisk og nyt design. Udfordringer med at gøre store dele af elementerne flytbare og mobile, blev løst i dialog med dig og den benyttede tømre.

Udfordringen blev løst til min og medarbejdergruppens meget store tilfredshed. Du evner at lytte til kundens (vores) behov, ansviser muligheder, og var i oprigtig og konstruktiv dialog med os, hele processen igennem.

Du følger op undervejs og efterfølgende også på det sluttelige resultat. Du kvalitets sikre dermed arbejdet (samling og opsætningen) på jeres udemærkede produkter, men også på om vores forventninger er blevet indfriet. Tømre og håndværkere der har været involveret i byggeprocessen, har også udtrykt stor positivitet og godt samarbejde.

Tak for handlen, håber økonomien tillader flere af slagsen i den kommende periode.