Montage af dit nye køkken

Vordingborg Køkkenet har gjort det nemt for dig.

Vi har markedets nemmeste produkt til dig, der vil selv, og vi har de gode certificerede snedkere til dig, der vil have det monteret.

Gør-Det-Selv

12516_Montage_Seite33.jpg

Som nogle af de eneste på markedet har vi gjort det rigtig nemt at vælge
Gør-Det-Selv montering:

  • Vi leverer dine skabe i samlet tilstand.
  • Vi leverer låger og skuffer med forborede huller til greb.
  • Vi leverer med forboring til bordplader.
  • Vi leverer med fremskudt bagbeklædning, så du kan føre ledninger bag skabene.
  • Vi leverer med en gennemtænkt sokkel, som nemt kan tages af og på, fx ved vandskade.

Læs mere her:

Vor transportør bærer skabe, bordplader og hvidevarer ind i dit hus eller op i din lejlighed. Det giver fordele for dig, når du selv skal montere. Du slipper for en masse slæbearbejde.

Skabene er samlet og med alt monteret inde i skabene. Har du bestilt et skuffeskab, er skuffer, skinner og fronter monteret. Selv huller til greb er boret for dig. Grebene skal bare skrues fast med de medfølgende skruer.

Skabene er monteret ved levering med sokkelbaserne. De kraftige sokkelbaser sikrer, at dine skabe kan tåle at blive skubbet rundt, uden at skabene tager skade. Når du skal montere skabene, skal du starte med at sætte sokkelbenene i sokkelbasens huller, og du kan rejse dem op.

Sokkelbenene er så solide, at du kan skubbe rundt på skabene, uden at benene knækker af.

Har du et skævt gulv, er vore skabe endnu nemmere at have med at gøre. Benene kan klare en højdeforskel på 3 cm, så skævheder er nemme at udligne. De bagerste ben kan endda stilles inde fra skabet med en skruetrækker, og hullerne dækkes med en plastprop til allersidst.

Er dit gulv skævt, er det nemt at tilpasse sokkelfronterne. Selvom du ikke er verdensmester med en sav, kan du tilpasse soklerne i bunden og montere sokkelfoden over savsnittet. Du klikker herefter soklen på plads, og eventuelle ujævnheder i gulvet udlignes af den bløde gummifejeliste.

Hjørner på sokler er lige så nemme at montere, idet der medleveres plasthjørner til systemet. De sikrer, at frontsoklerne nemt kan demonteres, og du på den måde kan komme til installationer, som er lagt under underskabene.

Netop det, at der kan lægges installationer under skabene, er en anden fordel ved Vordingborg Køkkener. Det gør ændring af eksisterende installationer og trækning af nye kabler til stik og belysning noget nemmere og billigere. Da der er 35 mm mellem skabets bagklædning og væggen, kan du endda trække kabler og vand bag skabet op til oversiden af skabet.

Vaskeskabet leveres med en lav bagklædning, sådan at det er nemt at montere vandinstallationer på væggen bagved. Vaskeskabet leveres altid med en alubund, som er monteret. Det gør det også nemmere at holde rent indvendigt.

Er dine vægge meget skæve, har vi også tænkt på det. Tilpasningerne kan også skæres til den skæve væg med en håndsav. Til tilpasningen leverer vi en plastliste med en blød læbe. Den monterer du ind mod væggen, og så har du en rigtig flot afslutning op mod den skæve væg, og savsnittet er samtidigt skjult af plastlisten.

Vægskabene monteres ligeledes nemt. Den medfølgende stålliste monteres på væggen med de medfølgende vægplugs og solide skruer. Vægskabene hænges i ro og mag op på vægskinnen, og herefter kan du finjustere skabene op og ned, ud og ind, vel at mærke uden at du skal tage skabene ned og op igen. Det gøres nemlig inde fra skabet ved hjælp af to stilleskruer. Nemt og bekvemt.

Har du bestilt belysning, som skal monteres under skabene, er dette gennemtænkt til mindste detalje. Lamper monteres på vægskabets bund, eventuelt før du hænger vægskabene op på skinnerne. Så kan du nemlig nemt føre ledningerne op langs skabets bagside op til overkanten af vægskabet, sådan at din elektriker nemt kan tilslutte belysningen korrekt.

Bordpladerne er nemme at fastskrue til skabene, da der i den forreste og bagerste travers er forboret for de medfølgende montageskruer.

Udskæringer i bordpladen skal forsegles med den medleverede aluklæbebånd. Du skal altså ikke stå og fedte med lak, silikone eller andet snask for at forsegle savsnittet.

Skal der monteres bagkantlister til din bordplade, er dette også gjort nemt. En skrutrækker og en sav klarer opgaven. Kliksystem monteres med skruer på bordpladens bagkant, listerne skæres LIGE AF i den rigtige længde, og listen klikkes på plads. Hjørner medleveres, og du skal derfor ikke skære noget sammen i skæve vinkler. Bagkantlisten er forsynet med bløde kanter i top og bund, sådan at der lukkes helt tæt til både bordplade og væg.

Selv i vaskeskabet er det gennemtænkt. Da der ikke er en travers at fastgøre bordpladen i, har vi medleveret et bordplademontagebeslag, som blot skal monteres i skabet i de forborede huller. Herefter skal du bare skrue en skrue op i bordpladen.

 

Til højskabene medleveres et tipsikringsbeslag. Dette monteres i toppen af skabet og sikrer, at skabet IKKE tipper forover, uanset hvad du fylder i det.

Indbygning af hvidevarer i skabene er der tænkt en hel del over. Hvis du selv har købt hvidevarer, skal du blot opgive fabrikation og nummer til vor konsulent, så vil skabet blive tilpasset netop dine hvidevarer. Køber du hvidevarer hos os, skal du ikke tænke på noget som helst.

I hullet for ovnskabet, monteres de medleverede varmebeskyttelseslister. Udover at beskytte det omgivende skab mod unødig varmepåvirkning, giver det også en flot afslutning omkring ovnskabet

Køkkenmontering - tips og tricks

Montage af bordplader

Med Montør

12534_Montage_G113.jpg

Hvis du vil slippe for arbejdet med montering af dit nye Vordingborg Køkken, tilbyder vi at gøre arbejdet for dig. Vi har tæt samarbejde med certificerede og godkendte snedkermontører.

Fordelene ved at lade vores montører klare arbejdet er:

  • At du kan være 100 procent sikker på, at dit nye Vordingborg Køkken bliver monteret korrekt.
  • At alle standarder og tolerancer bliver overholdt. De er nøje beskrevet i 'Sådan skal et Vordingborg Køkken monteres', og det er vores montørers bibel.
  • At du kan være 100 procent sikker på, at dit nye Vordingborg Køkken bliver monteret hurtigt - vores montører kender produkterne godt, så det går stærkt.

Når du køber snedkermontagen hos Vordingborg Køkkenet, køber du en garanti for, at det arbejde som bliver udført, dels lever op til vore skrappe kvalitetskrav, dels en garanti for, at det også bliver færdiggjort til den aftalte tid og til en fast pris med klar angivelse af, hvad du får for pengene. Derudover står Vordingborg Køkkenet som garant for det udførte arbejde, hvis uheldet skulle være ude, og der sker defekter, som skyldes montagen.

Vordingborg Køkkenet benytter sig udelukkende af snedkermontører, som er specielt godkendt og certificerede af Vordingborg Køkkenet. Mange af vore faste montører har arbejdet for Vordingborg Køkkenet i op til 10 år. Vi kender derfor vore montører indgående og ved, hvad de kan, og de ved, hvad vi forlanger af dem.

Fordelen ved en erfaren Vordingborg Køkken montør er, at han kender produktet og derfor ikke er lang tid om at sætte det op. For et normalt køkken tager det fra 1-3 dage for én montør at montere fuldt færdigt. Du kan altså hurtigt får taget dit nye køkken i brug.

 

0328_Torino616_13431_09.jpg

 

Vor køkkenkonsulent og snedkermontør er et team, som kender hinanden indgående gennem et langvarigt samarbejde. Det betyder, at de udelukkende arbejder for at give DIG Danmarks Bedste Betjening.

Snedkermontagen er kvalitetssikret. Det betyder, at når montagen er tilendebragt, gennemgår snedkermontøren sin egen montage og udfylder en kvalitetstjekliste. Kopi af denne liste lægges på køkkenbordet, sådan at du er orienteret og kan gøre eventuelle indsigelse, hvis der er noget, du IKKE er enig i.

Ved at købe snedkermontagen hos Vordingborg Køkkenet, får du ganske gratis TRYGHED og GARANTI, der holder.

Skal jeg hjælpe dig ?

ja

ok så gør jeg det

nej

hmmmmmm så smutter jeg