Find butik

Vordingborg køkken århus 05_12 (1)_web_240x147

Århus

Viborgvej 280
8210, Århus V Danmark
Tel.. 86 24 23 77
Fax 86 24 23 78
N 56° 17.97614 W 10° 12.88416

Åbningstider

Mandag-fredag kl. 9.30-17.30
Lørdag kl. 10.00-14.00

Book et møde


Hvad kunderne siger om butikken:

Kjeld Damsgaard, Århus

Hej Bjørn Laursen, Vordingborg Køkkenet, Århus

Vi har købt et nyt køkken ved Vordingborg Køkkenet og alle de bange anelser om dårlig service og forkerte leverancer som man hørte om fra andre, der havde købt køkken andre steder blev gjort til skamme.

Alle aftaler, vi havde og alt hvad der var blevet lovet af dig, Bjørn Laursen blev overholdt. Så vi kan godt anbefale, og det gør vi også, at handle med Vordingborg Køkkenet. Vi er meget glade for det nye køkken, alt fungerer som det skal.
 


RoarogMie

Hej Vordingborg køkkenet.
 
Vi har lige købt køkken hos Vordingborg køkkenet på Viborgvej i Århus hos konsulent Lars Aagaard.
 
Vi har fået en utrolig god service fra Lars, som var meget hurtig til at lave tilbuddet og gøre os opmærksom på den kommende prisstigning.
 
Vi følte os også meget velkomne i butikken og fik en rigtig god præsentation af jeres produkter og vores muligheder.
Vi havde også en god fornemmelse af, at Lars tog sig tid til at vise os det hele, besvare alle vores spørgsmål og udviste interesse for vores behov.
 
Opmålingen var meget grundig og resulterede i, at alt passede som det skulle.
 
Leveringen gik rigtig godt. Der kom to flinke gutter, der arbejdede meget effektivt og der manglede ikke noget.
 
Alt ialt har vi haft en rigtig god oplevelse med Vordingborg køkkenet og vores konsulent Lars Aagaard.
Det var meget positivt, at have en konsulent med en håndværker uddannelse.
 
Vi vil gerne anbefale Vordingborg køkkenet til andre.
 
Med venlig hilsen
 
Roar og Mie


Fam. Ebbesen, Århus

Hej Brian Pedersen, Vordingborg Køkkenet Århus

Hermed lige nogle billeder - det er blevet et rigtig flot resultat synes vi selv. Dels med selve køkkenet, som I har leveret, dels med det vi har suppleret med selv; loft med LED-spots, mørkt gulv, barstole, samt pga. den stilrene sort/hvid/stål løsning muligheden for lidt sprælske kontrastfarver - indledningsvis i limegrønt.

Forløbet med Vordingborg Køkkenet har fungeret rigtig udemærket. Vi følte god støtte og inspiration, da vi kom til jer - kun udstyret med lidt ideer og billeder i vores hoveder.

God kemi mellem dig og os var delvis medvirkende til valget af leverandør. Vi oplevede, at du havde god tid, kom med ideer, viste forskellige løsningsmodeller, samt lyttede til vore konkrete ønsker.

En sikker afsluttende opsamling på alt det aftalte inden underskrift var meget betryggende. Hvilket jo også resulterede i en leverance stort set uden fejl.

De opståede problemstillinger blev løst til vores tilfredsstillelse:

- højskab leveret med forkert frontmateriale - hurtig bestilling af nyt, aftalt levering overholdt, og hurtig monteret af snedker.

- placering af vandhane problematisk, fordi der ikke var taget helt præcis højde for vindueskarme, som gik et stykke ud fra væggen over bordplade.

Hvilket naturligt får os ind på et veludført stykke arbejde leveret af snedker, ros til ham. Meget omhyggelig med sans for detaljer. Hurtig og fleksibel med hensyn til opdeling af arbejdet over flere dage, således at det var nemmest for alle at få lagt gulvet med efterfølgende god finish omkring "øen" og under sokkel.

Den eneste ting, omend detalje, som i første omgang generede os, er at der skulle have været mere afstand mellem den højrevendte dør på skabsfryser og køkkenelementer til højre for denne. Blot 10cm afstand havde betydet, at håndtaget fra fryser ikke, som nu, ville ramme greb på skufferne. Dette var vi lidt nervøse for, ridser/mærker, men har vænnet os til.

Fam. Ebbesen, Århus


Annette Hansen, Århus

Hej Vordingborg Køkkenet.
 
Jeg har fået nyt køkken og er bare så tilfreds - Vordingborg har levet op til hvad I lovede.
 
Efter en samtale med Søren Dreier (Aarhus ) aftalte vi han skulle kigge til mig i min nye lejlighed. Han var super flink og lyttede til hvad jeg gerne ville have i mit nye køkken. Han hjalp med at finde gode løsninger og havde en færdig tegning efter en uges tid. 
 
Der er også kun ros til Thomas (tømreren) som kom efter aftale kl. 6 om morgenen og gik hjem ved 18 tiden og der var han færdig. Det er meget flot arbejde han har lavet.

Annette Hansen, Århus


Familien Bech, Tranbjerg

Kære Brian Pedersen, Vordingborg Køkkenet Århus

Vi har været meget tilfredse lige fra vi første gang vi kom ind i butikken på Viborgvej.

Meget tidligt mødte du op på vores adresse, bl.a. for at få præcis opmåling og lokalisere de udfordringer, der er med eksisterende installationer.

Løsningen blev udviklet i et fælles projekt, hvor bl.a. indlevelsen i vores køkkens noget specielle væg og vindues parti indgik.

Vi har fået leveret et færdigt projekt med køkken, grovkøkken, toilet og garderobeskabe inklusiv montage.

De enkelte justeringer, der altid vil være inden det hele stod helt færdig, er blevet løst fuldt tilfredsstillende.

Vi kan varmt anbefale et Vordingborg Køkken til dem, som ønsker en individuel løsning i en høj kvalitet.

Familien Bech 1 Familien Bech 2


Kjeld Fredens, Århus

Kære Lars Aagaard, Vordingborg Køkkenet Århus

Tak for besøget. Så blev der sat punktum for vort flotte køkken.

Du skal vide, vi har været meget glade for samarbejdet med dig. Du har været god til at lytte, og god til at komme med ideer. Aftaler har været overholdt og timingen har været perfekt. Du har ydet langt mere, end vi havde forventet.


Lone og Peter, Århus

Hej Morten Bech, Vordingborg Køkkenet Århus

Vi vil gerne sige dig en stor tak for den gode handel, super service og din måde at være på.

Vi har besøgt dig flere gange for at få alle detaljer på plads. Du har altid været super imødekommende, med et smil på læben og vi har ikke på noget tispunkt følt os til besvær. Du har altid haft god tid og kaffe på kanden.

Også efter handlen er afsluttet er servicen i top.

Køkkenet var super let at montere og det hele var med fra starten, der manglede ikke så meget som en lille dims. Det var en dejlig oplevelse at få et køkken fra Vordingborg Køkkenet.

Vi vil anbefale venner og bekendte at handle hos dig/jer, hvis de skal have nyt køkken. 


Karin og Jørn Nørgaard, Højbjerg

Da vi i foråret tog endelig beslutning om at få nyt køkken og bad, fandt vi den bedste hjælp hos Vordingborg Køkkenet. Forinden var flere tilbud og tegninger blevet præsenteret, men først under et besøg i butikken i Århus, fik vi hjælp til at få alle vore ønsker opfyldt. Vi vil derfor rette den største tak til Kristina Hede Pedersen, der med stor ekspertise og tålmodig lytten har forenet vores behov med hendes faglige indsigt og produkt viden. Hun har vejledt os gennem hele processen, og haft styr på alle detaljer med opmåling af rum og funktionel placering af elementer. Kristina arbejder effektivt og koncentreret og har hjulpet os med alt - endog med kontakt til et håndværkerteam, der fik klargjort rummene og monteret køkken og bryggers med stor professionel behændighed. Vi vil gerne rose Kristinas gode og behagelige servicering, og hendes entusiasme og iver efter at give os det bedste resultat.

Rummene fremstår som vores eget valg, men Kristina har forhindret faldgruber og ærgrelser. Vi har kun ros til Vordingborg Køkkenets leverance, som også prismæssigt har gjort det attraktivt at gå efter. Vi har nu haft køkken og bryggers i brug i 3 måneder. Det er en fryd for øjet at bevæge sig i de smukke rum, samt en daglig fornøjelse at arbejde i. Tak for et positivt samarbejde. Vi skylder jer stor ros og videregiver vore bedste anbefalinger.


Karsten Ovesen, Hasselager

Hej René Fogsgaard, køkkenkonsulent Århus.

Jeg vil benytte lejligheden til at rose dig for det fine design og salgsarbejde. Vi var ved flere køkkenfirmaer og valgte Vordingborg Køkkenet ud fra grundig gennemgang af produkterne, samt den fine kvalitet vi oplevede i udstillingen af de forskellige skabe og fronter. Der var tid til at gå alt igennem og få valgt det helt rigtige fra starten.

Vi var spændte på om alt nu også blev leveret til tiden, samt ikke mindst om alle delene var de rigtige. Denne skepsis kom til skamme da ALT blev leveret korrekt til tiden. Og ikke mindst sikke en omhyggelig indpakning af skabe og tilbehør. Alt var forboret og skabene samlet lige til at sætte op.

Det er genialt med den løse sokkel og de justerbare ben. Opsætningen forløb betydeligt hurtigere end forventet. Det var dejligt at alt blev leveret i rummet, hvor det skulle anvendes.


Jytte og Erling Rasmussen, Århus

Hvor er det dejligt at møde en så engageret og indlevende sælger som Rene Fogsgaard. Virkelig fantastisk service.

Gode forslag til indretning, som fungerer fuldstændig som vi havde håbet og ønsket. Alle aftaler blev overholdt og som afslutning ønskede Rene at se om alt var i orden og om vi var fuldstænding tilfredse.

Mange tak for super service.